Damm & co. Topbeskæring
Træ
Brænde
Træsorter
Forskellige træsorter har meget forskellige egenskaber, med hensyn til styrke og sejhed.
Dette kan have stor betydning i forbindelse med fældning og beskæring, da træsorter med lav styrke eller lav sejhed ("sprødt træ") kan være svært at styre i forbindelse med fældning eller beskæring.
Definitioner
Styrke og sejhed defineres som følger:
Styrke:
Hvor meget kan en gren belastes inden den knækker eller flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren.
Sejhed:
Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug før fibrene knækker.
Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand.
Der er mange myter om forskellige træsorters egnethed som brænde, og dets energitæthed. Jeg vil forsøge at aflive nogen af dem på denne side.
Træsorters egnethed som brænde
-
Alt løvtræ egner sig som brænde, på nær Poppel, Pil, Asp og Hyld, som giver en surt lugtende røg.
-
Nåletræ egner sig som brænde, så længe det afskærmes (afbrændes i brændeovn, eller pejs med gnistfang), da harpiksindholdet forårsager at det "spytter" gnister, når harpiks-lommerne koger.
-
Birketræ antændes let, bl.a. fordi den hvide bark indeholder let antændelige olier.
-
Nåletræ brænder generelt hurtigere end løvtræ, og afgiver derfor mere varme, men i kortere tid. Dette kan dog reguleres i brændeovne, ved at reducere lufttilførslen.
-
Brændet skal være tørt, se artiklen tørring af brænde.
Træsorters energitæthed
-
Alle træsorter har en stort set identisk energitæthed, regnet i forhold til det tørre brændes vægt.
-
Se også artiklen Brænde af gran.
Træsorters vægtfylde, kløvbarhed og egnethed som brænde
Nåletræ
Løvtræ
